Læs uddrag af STATUS, hvor jeg har skabt karakteren Mia.

Mia var engang en af klassens førende piger, der hang ud sammen med Helle. Hun var køn, populær og drømte om at synge professionelt.

I dag er Mia frisør og vel egentlig rimelig tilfreds med tilværelsen. Det vil sige … hun er single og savner sit eneste barn, William, helt vildt, fordi han går på college i San Diego. Han bor og hygger sig gevaldigt hos sin amerikanske far – Mias eksmand. De blev skilt kort efter det store marengsbryllup i USA, mens William stadig var spæd. Siden da er der ikke rigtig sket det store med hverken kærligheden eller sangdrømmene.

Uro i Mias liv

Som den skarpe hjerne nok har regnet ud, kan Mia ikke blive ved med at leve i sin osteklokke med savn og drømme. Hun tager ikke selv initiativ til noget og lader stå til, men så har omverden det jo med at ‘rokke båden’.

Mias forældre har altid været der for hende og er stadig hendes tætteste omgangskreds. Men de begynder pludselig at skrante. Og sønnen William har overhovedet ikke travlt med at komme hjem til hende og Danmark igen. Samtidig er ham den charmerende Simon ikke til at blive klog på…

Hun vil gerne ‘noget andet’, men hun ved ikke, hvad det er, og hvad hun tør. Og da hun endelig satser, vælter hele læsset. Det giver Mia en ekstra stor lyst til kage og karameller.

Mød Mia i et uddrag fra STATUS:

Mia støvsuger til høj musik. Hun skråler i vilden sky, mens hun forestiller sig San Francisco, hvor hun skal besøge Simon, som hun er blevet forelsket i. Hun har fået et visum og orlov fra frisørsalonen. Simon ringer og Mia svarer forventningsfuldt. Simon begynder tøvende på samtalen, indtil han til sidst melder ud:

”Mia?” Han trækker vejret dybt. ”My wife … Min kone vil alligevel ikke skilles.”

     Mia stiller langsomt glasset fra sig på køkkenbordet. Hun ryster forvirret på hovedet. ”Hvad mener du?”

     Han ånder tungt ud. ”Hun synes, hun og jeg gør det too hastily.”

     ”Hastily? For hurtigt? Overilet mener du?! Jeg troede … Du sagde, at det kun er ren formalia, der er tilbage?”

     Mia rykker på en magnet på køleskabet. Det er et ansigt, der skulle forestille hende. William har engang lavet det af trylledej på fritidshjemmet, men nu er næsen pludselig brækket af. Hvornår er det sket?

     Hun ryster på hovedet og forsøger at koncentrere sig om Simons udmelding. ”Du sagde, at der kun … at det allerede har været et langt forløb?!”

     ”Det har det! Exhausting! Der har været advokater og møder og … But she has been thinking while I was in Denmark. She thinks she and I should give it another try.”

     ”Hvad snakker du om?” Mia råber. ”Det er vel for pokker ikke hende alene, der bestemmer det?!”

     ”Of course not! But right now … lige nu nægter hun for eksempel at flytte ud af huset, selvom vi har aftalt, at jeg skal bo i det.”

     ”Jamen, så smid hende da ud!”

     ”Mia. It’s not that easy. Vi har været gift i 22 years.”

     ”Men hvad så nu? Hvad med min rejse?” Mia har en hård klump i halsen.

     ”Det var dét, jeg ville tale med dig om. Jeg tror, det er bedst, hvis vi udskyder det – a few months. Until things are sorted out. Så vil jeg elske, at du kommer!”

     Mia stirrer på magneten. ”Men … men kan vi så ikke leje en lejlighed i en periode eller tage til San Diego med det samme? Så du ikke behøver at bo i huset? William sagde også, at han glædede sig til at få besøg.”

     ”It’s not that simple. I have to … Det er noget, jeg skal afslutte med hende. Og lige nu passer det faktisk heller ikke så godt på grund af jobbet.”

     Mias stemme bliver hård. ”Så da vi skålede for et liv med drømme, så var det bare et scoretrick? Det var bare for sjov, når du alligevel var her og skulle have tiden til at gå?”

     Hun flår magneten af køleskabet og knuger den i hånden, mærker hvordan den ru flade fra den afbrækkede næse kradser. Hun tørrer hidsigt en tåre væk.

     ”Mia, I really do miss you. Vi skal være sammen. Du må tro på mig! Vi finder en løsning!”

     ”Ja, jeg kan da ligge mellem jer i dobbeltsengen!”

     Mia afbryder forbindelsen og stopper telefonen dybt ned i lommen. Gråden og vreden brænder i halsen. Hun kyler magneten ned i gulvet, hvor den går i småstykker.

     Så brast det altså! tænker hun, mens hun hulkende sætter sig på hug og samler stumperne af trylledejen sammen. Selvfølgelig! Naivt at tro andet. Det lød for godt til at være sandt. Fordi det var det! Igen! Hun åbner skraldespanden, smider stumperne ned og knalder skabsdøren i. Går ind i stuen hvor hun fylder munden med bolsjer fra posen på sofabordet. Hun skruer musikken så højt op, at højttalerne forvrænger lyden, griber støvsugeren og arbejder med hidsige bevægelser på gulvtæppet, mens hun splintrer bolsjerne med hårde tyggebevægelser.

To be continued…

Mød også Helle og Jesper og Bjørn og Lisbeth og Catarina her på siden

Eller få hele historien ved at købe bogen i trykt version, som e-bog eller som lydbog hos boghandleren eller online.
Se oversigt over onlineforhandlere her.

Du kan også bestille bogen direkte hos mig med en signering i.

Eller læse lidt om mine tanker bag bogen.