Læs uddrag af STATUS, hvor jeg har skabt karakteren Helle

Helle er en værre skrappedulle, hun vil have sin vilje og hun tager ikke et nej for et nej.
Jeg har allerede skrevet om hende i et tidligere indlæg, hvor du kan læse et uddrag af hendes tur i fitnesscenteret. Her går det ikke helt som planlagt, da hun træner ihærdigt på crosstraineren. Hun må lide det nederlag at snuble af den og komme til skade i stedet for at få den ønskede udmattelses-ud-af-kroppen-oplevelse, som normalt gør det hele lidt nemmere at klare.

Men der er meget mere i Helle end skønhedsfiksering og et stort behov for at få det sidste ord.

Uro i Helles liv

En del af uroen i Helles liv er selvskabt – som nævnt fordi hun ikke så let affinder sig. I bogen har hun nogle heftige skænderier med både kæresten og moren, som hun ikke synes ‘ser’ eller forstår hende.

Samtidig er hun mor til teenagedatteren Sally. Og her er det ikke altid helt så nemt for Helle at være benhård og se verden i sort/hvid, som hun ellers gerne praktiserer.

Mød Helle i et uddrag af STATUS:

Helle kommer hjem efter en lang, udmattende arbejdsdag (fra et job hun hader). Hun er flad – har i det hele taget haft langt mindre energi på det seneste, på trods af at hun træner intensivt. Datteren Sally på 15 har maddag og står i køkkenet.

Helle kaster et blik på køkkenbordet, der er dækket af store mængder kål og rodfrugter, og rynker brynene. ”Jeg synes, det var kylling med salat, jeg havde købt ind til?”

     Sally taler over skulderen med en ligegyldig mine. ”Nå, men planen er ændret. Jeg laver råkost til min detox. Og Morten ringede, han er her senest klokken syv,” meddeler hun og begynder at skære gulerødder igennem på langs.

     Helle går om på siden af Sally og prøver at få øjenkontakt. ”Hallo skat, du kan ikke bare … Du fortalte om detox, og vi talte om, at det måske var noget, du eller vi kunne prøve engang, men ikke …”

     ”Du talte om!” Sally ser ikke på Helle. ”Men jeg gider ikke at vente mere. Jeg skal være tynd og lækker til de dér billeder. I dør da heller ikke af at spise råkost. Morten kunne i hvert fald godt trænge til at tabe sig.”

     Sally trykker på powerknappen til maskinen og begynder at fodre den med de halverede gulerødder. Maskinen findeler dem med et vræl, der gør det umuligt at føre en samtale.

     Helle lukker øjnene og tænker på sit karbad. Eller en time på sofaen. Alligevel kan hun ikke lade være med at tage Sally i armen. ”Sally, stop!”

     Hun kan ikke afgøre, om det er på grund af larmen eller i trods, men Sally slukker ikke for maskinen, og hun trækker sig længere væk, da Helle tager hårdere fast i hendes arm.

     ”Sally, for fanden! Stop den lortemaskine, så vi kan tale sammen.” Helle flår maskinens stik ud af kontakten. ”Og stop med al det dér kurpis!”

     Helles næse begynder at løbe, og hun tørrer den med bagsiden af hånden med en irriteret bevægelse. ”Du kan ikke bare begynde at detoxe. Man skal sætte sig ordentligt ind i det. Så sent som for et par dage siden var du på suppekur. Og før det måtte du kun spise 500 kalorier på en dag. Du skal sgu passe på din krop!” Hendes stemme dirrer.

     Sally begynder igen at arbejde med kniven. Voldsomme, larmende bevægelser. ”Det er for fanden da det, jeg gør.”

     Kniven snitter Sallys pegefinger, og hun bander igen. Nærstuderer fingeren og putter den i munden.

     Hun trækker hånden til sig, da Helle rækker ud efter den for at se på skaden. ”Hold nu op, mor! Man bliver helt vildt let og tilpas i kroppen af detox, jeg har læst mere om det. Du var da selv …” indvender hun og sætter hænderne i siden.

     ”Men ikke nu, vel? Ikke når …” Helle tøver og hendes øjne flakker. Når jeg har et ynkeligt energiniveau, tænker hun ærgerligt. I stedet prøver hun at se Sally i øjnene med en myndig mine.

     Sally ser på sin mor med et kamplystent blik. ”Når hvad? Når du ikke er i stødet til det? Eller du ikke selv får lov til at bestemme det hele?” Hun putter fingerspidsen, der nu er rød af blod, tilbage i munden.

     Helle piller ved sin halskæde. ”Du træner også alt for meget. Jeg er bange for, at du udpiner din krop. Du skal jo også vokse.”

     ”Du træner da også hele tiden.”

     ”Det gør jeg da ikke.” Helles stemme er skinger.

     Sally kniber øjnene sammen. ”Det gør du da. Lang tid. Hver dag!”

     Helle trækker umærkeligt på skulderen. ”Jeg er bare sådan én, der bliver nødt til det. Det giver mig energi.”

     ”Nå, men det giver altså også mig energi! Og du arbejder da også altid selv på at blive mere fit og lækker.”

     Helle slår med nakken. ”Årh, hold op. Det er jo bare noget, man siger. Det er vigtigt at være sund og lækker, men man skal også have andre glæder i livet!”

     Helle synes pludselig, at hun lyder som sin mor. Hun griber viskestykket på køkkenbordet og gnubber hænderne og ubehaget af i det, mens hun ser på Sally, der vikler sin finger ind i køkkenrulle.

     ”Såsom hvad?” himler Sally.

     ”Såsom familie. Venner. Noget socialt. Nogle hobbies.” Helle kan næsten ikke holde ud at høre sin mors formaninger komme ud af sin egen mund.

     Det kan Sally åbenbart heller ikke, for hun udstøder en jamrende lyd. ”Hør lige dig selv! Hvad laver du andet end at arbejde og træne og se serier?”

     Helle laver timeouttegn med den ene håndflade på den anden hånds fingerspidser. Officielt henvendt til Sally, uofficielt til sig selv.

     Hun iagttager Sallys forurettede ansigt. De ellers gnistrende mandelformede øjne er smalle mørke streger, og den smukke, smukke, formfuldendte amorbue skæmmes af den vrængende mund, som lige nu anklager hende og hele verden for uretfærdigheder. Den meget lidt flatterende tendens til at vrænge har hun fra sin mormor, har Helle konkluderet. Hendes mor vrænger altid den ene anklage ud efter den anden.

     ”Pas nu på ikke at pace hende!” vrængede moren i røret, da Helle med god samvittighed sagde nej tak til fødselsdagsinvitationen, fordi det er den dag, Sally skal prøvefotograferes.

     ”Slap nu af, mor!”

To be continued…

Der er selvfølgelig meget mere at sige om Helle.

Helles historie – og Mias og Bjørns og Jespers og Catarinas og Lisbeths kan du læse i STATUS.

Læs de fine anmeldelser og/eller køb bogen som trykt bog, e-bog eller lydbog.

Du kan også bestille en trykt version direkte af mig – med en personlig hilsen i.