Jeg har læst ‘De afghanske sønner’ af Elin Persson og fået et indblik i en fremmed verden. Jeg har nydt romanen – i det omfang det altså er muligt at nyde et indblik i tre uledsagede flygtningedrenges omtumlede tilværelse og uvisse skæbne i Sverige…

Liv og følelser uden for skemaer og sagsmapper

Historien, som vist egentlig er en ungdomsroman men fungerer glimrende til voksne, foregår på et bosted for uledsagede flygtningebørn.

Rebecka er kontaktperson for de afghanske teenagedrenge Zaher, Ahmad og Hamid. Hun gør sit bedste for at hjælpe og forstå drengene, samtidig med at hun følger skemaer og noterer alt ned i sagsmapper. 

I bogen fortæller Rebecka:
“På mit job arbejder de retningsløse. Vi, som adlyder ordrer. Da jeg tog til jobsamtalen, var jeg sikker på, at jeg ikke ville få jobbet. Jeg ved ingenting om behandling, integration. De spurgte: Hvordan ville du reagere, hvis du åbnede døren til en ungdom, som bare hang? Jeg ventede lidt, sagde: Hvad burde jeg gøre? Chefren noterede noget (… ) Hun nikkede bekræftende. Sagde; Det er et godt svar, det viser at du arbejder efter intrukser.”

Men Rebecka kan selvfølgelig ikke presse hele den virkelige verden på bostedet ned i kasser og skemaer. Der er masser af liv og følelser indeni og udenpå hos både Rebecka og drengene.

Lærerigt indblik i en anden verden

Jeg vil ikke afsløre detaljer fra handlingen, bare sige at jeg slugte bogen i en enkelt, nysgerrig mundfuld!

Historien ligger milevidt fra min hverdag, så jeg har fået et sundt og interessant indblik i en fremmed verden. Og frustration over ‘systemet’.

‘De afghanske sønner’ af Elin Persson er klart en anbefaling værd. Letlæst lille roman, der forbliver i tankerne efterfølgende.

‘De afghanske sønner’ lånte jeg på biblioteket.

Læs om mig som anmelder her.

Og om mig som forfatter, læser og menneske her.