Det er tid til en status på STATUS og forfatterlivet: Er det mon tid til et nyt fokus?

Hvornår slipper man sig bogbaby?

Jeg er begyndt at pønse på, hvornår det er tid til at give slip på min bogbaby, STATUS?
Skal jeg begynde at fokusere mere på de nye ideer, der rumler til opfølgeren?
Eller er der stadig promoveringstiltag, jeg liiige burde prøve? 

På den ene side tænker jeg på al den tid og alle de tanker og følelser, der ligger bag STATUS. Og at jeg derfor måske nok lige vil yde en ekstra indsats ift. promovering. Bare lige hjælpe den lidt mere frem i verden for en ’sikkerheds skyld’…

På den anden side er tiden og energien måske givet bedre ud på ideerne til det nye manus? Det ulmer og kræver snart at komme ud, ned på papir og blive tilsat en dosis struktur. Jeg savner også virkelig karakterne som var de gamle venner, jeg længes efter at høre nyt fra.

Status på STATUS

Det både var og er fantastisk og en stor succes …

• at STATUS blev udgivet, og jeg kunne holde min længeventede bogbaby i favnen

•  at bogen fik overvældende mange gode anmeldelser

•  at jer i målgruppen gerne vil læse den

•  at bogen fik en flot lektørudtalelse og dermed udbredelse på bibliotekerne

• at bogen udkom som lydbog med en god oplæserstemme

• at jeg løbende får afsat artikler og oplæg om bogen og dens tilblivelse

Men hvornår stopper festen?

Hvor længe kan/skal/bør jeg fortsat bruge tid, energi og især tankevirksomhed på at finde medier, vinkle mediehistorier, kontakte redaktioner og cafeer med henblik på at afsætte hhv. artikler og oplæg? Hvornår skal jeg ikke længere nurse bogen frem i verden? Bliver jeg nogensinde færdig med at promovere mit hjerteblod?

Jeg har ikke haft en businessplan, som jeg kan vinge af for at blive mere sikker. Så der er i stedet i høj grad tale om et svar, der må komme fra mavefornemmelsen. Det handler om fornuft og følelse. Om lyst og udmattelse. Om dagsformen den dag jeg stiller mig selv spørgsmålet…

Et ben i begge lejre

Det logiske ville nok være at have et ben i hver lejr. At jeg optimalt delte tiden mellem promovering og kreativ skrivning – i hvert fald indtil der bliver helt stille omkring STATUS, enten hos modtagerne af mine promoveringstilbud, eller hos mig pga. udmattelse.

Indadvendt contra udadvendt – kræver to personaer

Den seneste tid har jeg forsøgt mig med et både-og. Både promovering og ideudvikling af nyt manus, dvs. udadvendthed og ‘larm’ OG indadvendthed, ro og fordybelse. Det kan måske være dejligt at skifte fokus for nogen, men desværre synes jeg ikke, at det er muligt for mig at være for alvor til stede i begge projekter.

Både de udadvendte og de indadvendte opgaver kræver, at jeg arbejder mig mentalt ind til en kerne, hvor der ikke er alt for mange filtre – filtre ødelægger nemlig både kreativiteten og mit overskud til at ‘sælge’ mig selv/mit koncept! Og det er derfor både svært og hårdt hele tiden at skifte mellem de to personaer.

Jeg har helt basalt haft en følelse af at svigte den ene del, når jeg har fokuseret på den anden og omvendt. Det har ledt til til en fornemmelse af udmattelse, og i værste fald er jeg faktisk endt med at være inaktiv på begge fronter og lave husarbejde i stedet. Det kan føles for kompliceret og trættende at vælge, hvad der er vigtigst/fedest/smartest at gøre ‘i dag’, og på den måde ender arbejdet med både det indadvendte og det udadvendte med at føles krampagtig og pligtstyret.
OG DET GÅR JO IKKE! Det skal jo være et frirum, det her!

Løsningen… Planerne…

Jeg ved ikke, om den rigtige løsning findes for mig?

Men nu har jeg lavet et dokument over alle! mine promoveringstiltag. Der var overraskende mange, og det har givet et nyt og tiltrængt overblik over, dels hvad jeg har brugt min tid på, dels hvad jeg har opnået. Det fungerer også godt som et klap på skulderen.

Oversigten tydeliggør også, hvilke typer promovering, jeg ikke har haft så meget held med, fx markedssalg og signeringsbesøg. Det vil jeg bruge til at overveje, hvad jeg evt. skal bruge mere tid på, hvad der tyder på at være spild af tid og hvorfor.

Sideløbende har jeg haft en times sparring med Historieagenten, hvor jeg, udover en inspirerende kollegial samtale, har fået et par nye promoveringsideer og -medier på blokken, som jeg vil summe lidt over.

3-2-1 Action!

Så nu er planen, at jeg sætter de sidste kræfter ind i min aktive udbredelse af STATUS. Jeg har en to do-liste med ideer og tiltag, som jeg pt. researcher på. Og hvis det virker fagligt fornuftigt (er målgruppen fx den rigtige?) og følelsesmæssigt rigtigt (tør jeg fx at komme i TV2, hvis de skulle være interesseret?), vil afprøve ideerne i real life…

Og mon så ikke pligtmennesket og moderfølelsen i mig kan slappe lidt af med promoveringen af bogbabyen derefter? Det håber jeg 🙂

Jeg har skrevet en artikel, og der findes et indlæg her på siden om, hvad jeg har kæmpet med både fagligt og personligt for at nå hertil, hvor jeg er i dag. Det kan du læse lige her.

Du kan også få et indblik i, hvordan det går op og ned ad bakke i forfatterlivet.

Og hvis du ikke kender min bog, inspirationen og intentionen bag, karaktererne og det gamle sure sommerhus hvor de mødes efter 20 år, er der masser af info her.