‘Overleverne’ af Alex Schulman er en rigtig fin historie om barndommens traumer genoplevet med voksne øjne. Hvad der huskes, fortrænges og fordrejes. Det er en velfortalt og vellykket roman.

Det, der fascinerer mig mest ved bogen, er dens opbygning. Her kan jeg ikke helt afvise, at jeg pt. muligvis er er farvet af det faktum, at min hjerne pulser med strukturen i min kommende roman, opfølgeren til STATUS.

Baglæns fortalt historie udfordrer

Forfatter Alex Schulman fortæller om en skæbnesvanger dag, hvor tre brødre skal gense deres barndoms ødegård og sprede deres mors aske. Dagens oplevelser, tilføjet kapitler med nedslag i betydningsfulde episoder i barndommen, fortælles baglæns og ved hjælp af klokkeslæt. Fx begynder historien kl. 23.59, hvor alle tre brødre bløder efter indbyrdes slåskamp, og den mellemste bror, hovedpersonen, ringer efter politiet.

Og jeg bliver straks hooked! Fordi jeg skal lege med/tænke/konstruere sammenhængen. Det er godt tænkt og meget inspirerende!

Det er jo ikke raketvidenskab – og set før at man med fordel kan fortælle en historie med spring i tid. Jeg husker stadig en mindblowing oplevelse med at se Pulp Fiction der jo gjorde det i ekstrem grad.

Men det virker!

Brændstof til historien, læseren og forfatteren

Fortællestrukturen giver ganske enkelt brændstof til historien, som ellers måske kunne risikere at blive lidt for fortællende og tung af erindring efter erindring. Og den giver brændstof til mig – både som læser og som forfatter.

Som forfatter synes jeg, det er svært at tænke andet end kronologisk, når jeg ‘fortæller’ en historie, for det er svært både at skabe et forløb og samtidig, eller straks derefter, splitte det ad på en hensigtsmæssig og effektfuld måde. Med andre ord er der her i høj grad tale om inspiration og noget til de små 🙂

Varm anbefaling herfra!

‘Overleverne’ af Alex Schulman kan lånes på bibliotekerne.

Læs om mig som anmelder her.

Og om mig som forfatter, læser og menneske her.